Om os

Hos Aros Konference har vi én simpel mission: At gøre det nemt og lækkert at afholde møder, kurser og konferencer i København.

Vi er sat i verden af Aros Business Academy (dem med Mini MBA’er og skarpe kurser), og derfor ved vi præcis, hvad der skal til for at skabe det perfekte afsæt for læring, idéudvikling og stærke relationer. Vi har brugt næsten 20 år på at skabe gode rammer for dygtige mennesker. Nu har vi skruet op for det hele og samlet det under ét tag.

Hvad får du hos os?
Du får flotte, moderne mødelokaler i smukke omgivelser lige ved Papirøen. Du får god kaffe, rolige pauser og havudsigt. Du får fleksible mødeløsninger, AV-udstyr der virker (ja, det kan faktisk lade sig gøre), og mennesker i den anden ende, der rent faktisk gider at hjælpe dig. Og du får selvfølgelig mad og drikke, der smager af noget – serveret lige rundt om hjørnet hos nogle af byens bedste restauranter.

Hvorfor gør vi det her?
Fordi vi ved, hvor meget omgivelserne betyder. For energien. For dialogen. For det, man tager med hjem. Og fordi vi har været på den anden side af bordet utallige gange og ved, hvor frustrerende det kan være, når tingene ikke spiller.

Vi nørder logistik, deltagerflow, pauser og stikkontakter – så du kan fokusere på det, der er vigtigt.

Lad os høre fra dig
Mangler du et mødelokale til dit næste møde, din workshop eller et brag af en konference? Så ræk ud på tlf. 70 60 44 30.

Hvad er jeres behov?

Aros Konference - mødelokaler i københavn